bistrup copenhagen // mette-katrine bistrup
Jeg hedder Mette-Katrine Bistrup og jeg står bag Bistrup Copenhagen. Jeg er oprindelig uddannet beklædningsdesigner, men er i dag adjunkt, hvor jeg underviser i billedkunst, kreativitet og æstetik.
Mit univers er meget farvestrålende, drømmende og skrøbeligt, motiverne er både figurative og abstrakte. Min hensigt er ikke at provokere, men at frembringe et udtryk der er kaotisk, men roligt, poetisk-fortællende og æstetisk, men med kant.
Jeg arbejder både med maleri, collage, foto, tryk, og så syr jeg.